Alle mennesker rummer inderst inde et uendeligt potentiale. Den ressource, der findes i den menneskelige bevidsthed er måske den største af alle.
Bevidstheden er livets fællesnævner og en uudtømmelig kilde til viden, intelligens, kreativitet, livsglæde og energi, som naturligt og uanstrengt kan erkendes og oplives i et stille sind – ved tankens kilde – og herfra berige og oplive alle aspekter af tilværelsen.
På et langt kursus får du værktøjer til transformation og til at skabe dit liv i en mere kreativ og mere indsigtsfuld retning. Du kommer tættere på dit inderste, dit højere Selv. Det er, hvad vi forstår ved bevidsthedsudvikling.
Skolen ligger et stenkast fra havet, og din proces under kurset understøttes af den dejlige, rolige natur i Havnsø, den kærlige atmosfære på skolen og af den hjemmelavede mad, som er økologisk, vegetarisk og forberedt ud fra ayurvediske principper af vores dygtige kok.
Kurset starter med en introduktionsuge. Her lærer vi hinanden at kende og alle har undervisning sammen. Efter introduktionsugen har du hver dag både linjefag, som du selv vælger, og fællesfag.
LINJEFAG
Du vælger ét linjefag og får dermed lejlighed til at komme rigtigt i dybden med det, der interesserer dig mest. Læs mere om de forskellige linjefag nedenfor.
Billedkunst og bevidsthedsudvikling
Musik, sangskrivning og performance
Ud over dit linjefag har du hver dag fællesfag. Her samles vi alle og går i dybden med bevidsthedsudvikling.
Under forløbet har du mulighed for at lære at meditere Transcendental Meditation, hvilket er et fantastisk redskab til at genskabe kontakten til din indre, unikke vejleder. Du får tilbudt yogaundervisning og et særligt ayurvedisk motionsprogram til fremme af højdepunktoplevelser og velvære under motion.
Undervejs i kurset har du mulighed for at få individuel vejledning i din personlige udvikling; sundhed og livskvalitet; og i din faglig kompetence såvel som livskompetence.
Du er velkommen til at ringe til højskolen, hvis du vil vide mere om indholdet i fællesfag og linjefag.
Du er i det hele taget velkommen.
EKSEMPEL PÅ SKEMA FOR LANGT KURSUS