Dansk  English  Facebook  E-mail   (+45) 59 91 92 93

Billedkunst og Bevidsthedsudvikling

NB: Højskolens lange kurser er lukket for tilgang i 2025.

 

Bevidsthedsudvikling betyder udvikling af livsvisdom. En visdom, som er essensen af vores eget dybeste Selv. Kurset tager udgangspunkt i, at vi har alt, hvad vi behøver indeni for at blive fuldt skabende, fuldt inspirerede mennesker.

Kurset er baseret på de kendte kunstprincipper som form, farve, proportion, tekstur osv. Disse principper bliver gennemgået på en helt unik måde, som får os til at komme i kontakt med den indre uendelige skaberkraft

Gennem inspirerende tegne- og maleøvelser vil du se sammenhængen mellem dit eget liv, og det, der kommer til syne og udfolder sig i materialet.

På denne måde får kunstudøvelsen en helt ny og større dimension. Den voksende indre skaberkraft giver fornemmelsen af, at alt er muligt.

Du får:

En dybere oplevelse af de indre skabende processer.

Inspiration til at se nye muligheder i et billede, og du afprøver nye materialer og veje.

Redskaber til at bryde eventuelle blokeringer og uinspirerede tilstande og finde ind til den altid levende skaberkraft.

Simple teknikker til at lærer at give slip, og dermed blive en kanal for endnu større skaberkræfter.

Værktøjer til at bryde presset fra den indre selvcensurs snærende bånd.
 

Yoga Art

 
Yoga betyder ’forbindelse’ og hentyder til at vores individuelle bevidsthed gennem udvikling kan forbindes til og blive ét med universets skaberkraft.
 
Vores Yoga Art kursus er for den, som ønsker at opleve, hvordan den individuelle kunstudøvelse bliver understøttet af den kosmiske energi.
 
Du lærer mandala optegning med universelle proportioner, samtidig med, at du oplever, hvordan opmærksomheden ledes af farvernes virkning dybere planer af sindet. Denne teknik er lige så gammel som meditation, og mandalategning og meditation forstærker og inspirerer hinanden.
 
Vi arbejder i akvarel, olie, akryl og pastel både i store og små formater og på lærred.

 

Og så kan alle være med, også selvom du ikke har malet før.

 

Kursusdatoer