Dansk  English  Facebook  E-mail   (+45) 59 91 92 93

Smykkedesign og spiritualitet

- Dyk ind i en verden af farver og kreativitet.

På kurset arbejder vi med halvædelsten, og du får en dybere forståelse af farver og af stenene. Du vil få en bred introduktion til halvædelstenene og de energier, de understøtter, og hvordan de relaterer til kosmos og vores hverdag - for eksempel, hvordan de relaterer til planeterne, chakraerne og endda til ugedagene.

På kurset opfordres du til at forbinde dig med dig selv på et dybere niveau og derudfra designe dine personlige smykker ud fra de subtile forbindelser, du føler, til bestemte sten. Som du går dybere indad, vil du opleve stenene tale til dig, og du vil føle dig draget af nogle bestemte sten. På den måde er arbejdet med halvædelsten en måde at få en dybere forståelse af sig selv på. Kursusvejlederen er til enhver tid tilgængelig for at give vejledning og rådgivning.

At arbejde med halvædelsten og farver fremmer spontant kontakten med din indre kreative visdom, essensen af ​​dit ubundne Selv og fremmer en dybere forståelse af dig selv.

Atmosfæren på skolen er en atmosfære af meditation og yoga, der vil hjælpe dig til at forbinde dig med stilheden i dig selv – stedet for evig kreativitet og visdom. Herudfra vil du lave dine egne personlige smykker. Smykker, som udstråler energi, der støtter dig i din hverdag.

 

Bemærk at omkostningerne til materialer ikke er inkluderet i kursusafgiften, men kan købes til en meget lav købspris på skolen. For eksempel vil en halskæde koste omkring 100 kr. afhængigt af de valgte sten.

Bemærk også at dele af kurset vil blive afholdt på engelsk, men med mulighed for dansk oversættelse.

 

Kursusleder

Som Vedisk kunstlærer opfordrer Kai Adamoniene først og fremmest hver kursist til at lytte til deres intuition, resultatet kommer i anden række. Når du skaber i overensstemmelse med vediske kunstprincipper, er du på én og samme tid kunstneren, den kreative proces og kunstværket i sig selv. Kai underviser også det lange kunsthold og korte kurser i kunst, kreativitet og bevidsthed på skolen.

Kursusdatoer